MUHAMMAD

Hans herkomst

Muhammad, søn af Abdullah bin Abdul-Muttalib bin Hashim, søn af Abd Manaf bin Kusay. Hans oprindelse går videre tilbage til Ismail, søn af Abraham, uden dog at være berørt af uvidenhedens (og hedenskabens) før-islamiske periode. Hans far døde to måneder efter at hans moder nedkom med ham. Hans moder var Aminah, datter af Wahab, søn af Abd Manaf, søn af Zahra.

Hans fødsel

Han blev født mandag morgen den 12. rabi al awwal (december 571 A.D.). Hans fødsel fandt sted i Abu Talibs hus, og jordemoderen hed Ach-Chaffa. der var moder til Abdul-Rahman bin Auof.

Hans amning

Den første kvinde der ammede ham var Thoueiba, der var slavinde for hans onkel Abu Lahab. For det var arabernes tradition, at forsyne deres nyfødte med en amme, så de kunne blive mere næringsrige børn. Muhammad blev derefter givet til Halima as-Saidia, der var datter af Abu Zouajeb hvis mands navn var Kabshat, og deres hjem blev velsignet gennem Muhammads spæde tilstedeværelse. Halima, hendes mand og deres børn, æres i islam.

Hans moders død

Hans mor døde da han var seks år gammel. Han blev derefter adopteret af Oum Aiman, under hans bedstefar Abdul-Muttalibs xaretægt. der selv døde da han var kun otte ar gammel, derefter blev han adopteret af sin onkel Abu Talib, der opdragede ham med nidkærhed og venlighed.

Hans rejse til Damaskus

Abu Talib tog drengen med sig på en af hans handelsrejser til Damaskus, da denne var tolv år gammel.
Derefter, da han var 25 år gammel, rejste Muhammad til Damaskus endnu engang, fordi Khadijah, datter af Khoueiled, plejede at hyre folk til handelskaravanerne. Hun var en nobel og rig kvinde, og hun kendte til Muhammads retskaffenhed og påpasselighed. Hun engagerede ham til at gøre forretninger med sine penge i Damaskus, hvilket han gjorde, med stort udbytte.

Hans ægteskab med Khadijah

Khadijah var så hegejstret for sine handelsmæssigc gevinster, at hun sendte folk tii Muhammad, for at fortælle pam at hun ville acceptere ham som sin ægtemand. På det tidspunkt var hun fyrre år. Han gav sit positive svar til sin onkel Abu Talib, der gennem hendes onkel Amr bin Assad, formidlede det til hende.

Hans liv før kaldet

Muhammad arvede intet fra sin far. Da han nåede arbejdsduelig alder, begyndte han at arbejde som fårehyrde med flokkene udenfor Mekka, tilhørende byens beboere. Alle profeter har på et eller andet tidspunkt i deres liv vogtet får. Da han voksede op, startede han som handelsmand med sin partner as-Saeb, der var søn af Abu as-Saeb. Han benyttede tillige Khadijahs formue i sin handelsvirksomhed, både før og efter hans ægteskab med hende. Det var på denne måde han voksede op, fortærende frugterne af eget arbejde: »Fandt Han dig ikke som en forældreløs og gav dig ly (og beskyttelse)? Og Han fandt dig omvandrende og gav dig retledning. Og Han fandt dig i trængsel, og gjorde dig uafhængig.«

Hans adfærd før kaldet

Blandt sine naboer var han kendt som den med de bedste karakteregenskaber, den mest sandfærdige tunge, den mest ligefremme og ærlige, og den fjernest fra fordærv. Folk plejede at kalde ham »den retfærdige«, for Gud havde i ham installeret alle gode egenskaber, og Gud gav ham den bedste uddannelse.

Åbenbaringernes begyndelse

Da han nåede skels år og alder, eller nærmere - fyrreårsalderen, sendte Gud ham til menneskeheden som værende Sit sendebud og fortaler. På den l 7. dag i måneden ramadan, 13 år før emigrationen til Madina (hidjra) svarende til ca. 610 A.D., mens han havde trukket sig tilbage i hulen al-Hira i bjergene lige udenfor Mekka, kom englen Gabriel til ham og bød ham: »Iqra!« (der betyder læs) »Men jeg kender ikke til at læse!« Fortalte han englen. Englen gentog det samme to gange, hvorefter fortsættelsen kom: »Læs i din Herres navn der skabte, skabte mennesket ud af en simpel klump sammenløbet blod. Læs, og din Herre er den mest Gavmilde, den der belæne om pennens anvendelse.

Dette var den første åbenbaring af qur'an, og siden fulgte en serie af åbenbaringer i fortsættelse af hverandre gennem resten af profetens liv. Den sidste åbenbaring fra Allah var: »På denne dag har jeg fuldbyrdet din religion for dig, fuldbyrdet Min nåde over dig, og valgt islam som din religion.« Muhammad vendte tilbage til byen fra sin hule, mere forfærdet end nogen sinde, og han bad sin familie om at pakke ham godt ind i sin kappe.

Han fortalte Khadijah at han frygtede for sin dømmekraft, men Khadijah fortalte ham: »Nej ved Allah, Herren vil aldrig tillade nogen harme overfor dig, fordi du altid har fuldbyrdet dine forpligtelser. undgået alt syndigt. hiulpet de svage. æret dine gæster, talt sandt, og derfor kan du ikke blive offer for nogen form for ondt eller nogen form for besættelse. Det er hævet over al tvivl, at Allah har valgt dig til at retlede Hans folk .

« Derefter tog hun ham med til sin fætter Waraqa bin Nawfal, der var gået over til kristendommen før islams komme. Han var fuld af visdom, og han kendte til bøgernes verden. Han var både gammel og blind. Muhammad fortalte ham hvad der var hændt ham.« Du har haft besøg af englen Gabriel,« sagde han. »Gabriel der allerede har besøgt Moses.« For han vidste at Allah altid sendte Gabriel som den kommunikerende engel mellem Ham og Hans profeter. Efter dette blev åbenbaringens styrke svagere i erindringen, og profetens ønske om mere, voksede indtil Allahs ord blev åbenbaret ham: »O' du der er svøbt i din kappe, rejs dig og overbring din advarsel! Og pris din Herre! Hold din klædning fri af smuds! Undgå alt hvad der er urent! Søg ikke at behage nogen for materiel forøgelses skyld, men for din Herres sag, vær tålmodig!«

Det hemmelige - og det åbne kald

Efter åbenbaringen af disse vers, begyndte profeten at kalde folk til gudsdyrkelse. Han kaldte til forherligelse af Allah, den Storslåede uden lige, og han fortalte at han var Allahs sendebud til dem. Dette foregik i al hemmelighed. Af de første som troede på ham var ioruden hans hustru Khadijah, som den første, tillige Ali Abu Talib, Zayd bin Haritha, Umm Ayman, der var blandt hans familie eller nære venner. Af andre folk var der Abu Bakr bin Abi Quhafa, der skyndte sig at vise sin tillid til profeten ved at sige: »Jeg sværger ved min far og min mor, at du er sandhedens mand og jeg bevidner at der ikke er nogen anden gud en Allah, og at Muhammad er Hans profet.« Profeten sagde om Abu Bakr:
»Jeg har aldrig kaldt nogen til islam uden at vedkommende havde en smule tilbageholdenhed, med undtagelse af Abu Bakr.« Dette er årsagen til at han blev kaldt »as-Siddiq«. Profeten plejede at mødes med sine folk i et hus tilhørende Arqam bin Abu al-Arqam, og han plejede at prædike islam hemmeligt, lige indtil han modtog åbenbaringen der pålagde ham følgende: ».
Derfor lad det blive en åben proklamation hvad du er blevet befalet, og vend dig bort fra dem der blander falske guder sammen med Allah.« Han påbegyndte øjeblikkelig at efterkomme ordren, hans prædiken for den nye religion var nu helt åben, ikke hemmelig.

Forfølgelsen

Profeten Muhammad måtte modsta mange forfølgelser fra sine modstanderct de vantro, især når han gik til ka'baen for at sigc sine bønner. Den mest desperate angriber var Abu Jahl Amr bin Hisham, Abu Lahab bin Abdul Murtalib, Ougba bin Abu Mou'eit og mange flere af de vantro barbariske folk, hvis hjerter var hårde, og hvis ånd var tildækket.

Dette var en af de ting der fik Hamza bin Abdul-Muttalih til at gå over til islam. Da han var blevet fuld af entusiasme sagde han til Abu Jahl: »Hvordan er det du forbander Muhammad, når jeg er en af hans følgere?«
Muhammads følgere, i særdeleshed dem der ikke tilhørte nogen stamme eller havde nogen til at beskytte sig, stod ansigt til ansigt med en meget sv2r prøvelsernes tid, fuld af forfølgelse

Emigration til Abyssinien

Da de vantro folk fra Quraisj-stammen med deres forfølgelser blev for meget for profeten at bære, fortalte han dem: »Spred Jer ud over hele verden, for Allah vil samle Jer igen.« De spurgte ham om, hvor de skulle tage hen, og han svarede dem: »Abyssinien!« Nogle af dem forberedte sig, og rejste til Abyssinien, efter denne emigration kom de hjem igen. Dette var den første emigration. Men Quraisj's forfølgelser blev værre og endnu mere forbitret mod Hani Hashim og Bani Abu-TalibS indtil en grad hvor de var tvunget til at spise træerneS blade som føde. Efter at have set dette beordrede profeten endnu engang, at de skulie emigrere til Abyssinien. Dette var den anden emigration.

Emigration til Madina

Men Quraisj's forfølgeiser stoppede ikke her, tværtimod tiltog deres forfølgelse af proSeten og hans følgere dag for dag. Dette var årsagen til, at Allah b,3d Hans profet til at emigrere til Madina (al-Muanawara - eller »den berømteste blandt byer«). Denne emigration tandt sted efter et hemmeligt besøg af to delegationer der kom til Mekka f'ra Medina, med det formål at overbevise profeten om at rejse til deres by. Efter at have taget sin beslutning rejste han i måneden saf'ar, 13 år efter at han havde modtaget sin første åbenbaring, til Madina sammen med Abu Bakr as-Sidaiq. ESan blev vel modtaget i den by, og han byggede en moske der, og lod emigranterne (mohadjirun) blande sig med byens hjælpere (ansar). Han havde så stor succes med at belære dem om islam, og med at udsende delegationer, samt med at kæmpe for at Allahs ord skulle bestå, at det til sidst medførte at store skarer i Madina, gik over til islam.

Da Muhammad havde fuldbyrdet det der var blevet ham betroet, og han havde nået målet, at retlede mennesker ved Allahs meddelelse, valg,te Herren at tage ham til Sig på en mandag i måneden -ab. al-awwal, i det I l. år efter emigrationen (hidjra), sva-ende fil juni 633 A.D. Dette var i profetens 63. år, og han blev bcgravet i sin moske i Madina alMuanawara.

Hans hustruer

Khadijah bint. Khouwajled, Saoda bint Zamha, Aisha bint Abu Bakr, Hafsa bint Omar, Zainab bint Khouzema, Oum Salma Bint Zad al-Rakb, Zainab bint Jahch, Joueiria bint Al-Hareth, Safia bint Huyay, Oum Habiba bint Abu Sufyan, Mariarn al-Kopt (Maria - kopteren), Maimuna bint al-Hareth.

Hans Børn

Al-Kassem, at-Tajjjeb, at-Tahir, Roukaiia, Zaillab, Oum Kalthoum, Fatima, Ibrahim.