ISLAMS SØJLER

1. De to vidneudsagn: »Jeg bærer vidne om, at der ikke er nogen anden gud end Allah, og jeg bærer vidne om at Muhammad er Hans profet.«
2. At bede: At henvende sig til Allah i bøn, på den særlige måde der er karakteristisk for muslimer. Allah har pålagt enhver muslim mand og kvmde at afholde bøn fem gange om dagen.
3. At betale fattigskatten: Enhver velhavende muslim skal give et bestemt beløb (2:/2%) af sin rigdom til tiggere, mindre_bemidlede trængende mennesker, de der kæmper for Allahs sag, m.fl.
4. Fasten: Består i at afstå fra alle spise eller drikker arcr og sexuel aktivitet under dagtimelme (tra daggry til solnedgang) i måneden ramadan, hvert år.
5. Pilgrimsrejsen: Består i at besøge helligdommen i Mekka, islams hellige by, for at foretage en særlig form for tilbedning på de bestemte dage af året. Det er blevet pålagt muslimerne at foretage denne rejse mindst en gang i deres liv, hvis de kan.

RENSELSEN FØR BØN (vudu)

Afvaskningen før bøn består i at vaske legemsdelene som beskrevet i det følgende med rent vand, så som: vand fra vandløb, kilde- eller brøndvand, havvand, opsamlet regnvand eller smeltevand.
Bønnen er ikke gyldig uden afvaskning. Profeten sagde om dette: »Ingen bøn uden afvaskning.«
En muslim foretager sin afvaskning for at kunne stå ren foran sin Herre under bøn.
Afvaskningen foretages efter følgende beskrivelse:

TING DER KRÆVER EN Y RENSELSE

Afvaskningens gyidighed ophører ved: urinering. armluftudslip, afføring, dyb søvn eller beruselse, besv...,elsc, midlertidigt vanvid eller stærk vrede, sædafgang eller sexuelt betonet kropslig berøring.

KROPPENS AFVASKNING (ghusl)

Hele kroppen bør vaskes med rent vand, for at rense den for tre ting: Større urenheder (Janaba). menstruations urenheder (hayd) og personligt smuds (nafas).
Det første man foretager er interlicmell for afvaskningen, derefter selve afvaskningen, og til sidst luldstændig afskylning, eller omsluttelse af legemet med vand. Det er bedre at vaske de absolut urene delc af kroppen først. deret'ter de dele der omEattes af vudu. Først på overkroppen. Og til sidst på underkroppen. Lemmerne bør vaskes et for et, og det er en god regel ikke at ødsle med vandet.

RENSELSE UDEN VAND (tajammum)

Hvad angar den der ikke har noget vand til at foretage sin afvaskning med, og som ikke kan skaffe sig vand, så findes der det der hedder tajammum. Tajammum er en symbolsk handling, der har gyldighed som afvaskning, når blot de følgende emner anvendes: rent jord, sand, sten, tegl eller lignende. I)et skal gøres rned intention, for hvilken type renselse ds t . r man vil foretage, og til hvilket formål. (Hvis der er tale om både kroppens afvaskning og vudu, foretages handlingen to gange med hver sin intention). En renselse som denne tillader en person at berøre og læse qur'an foretage vandringen omkring Ka'baen i Mekka, og fremsige sine hønner. Tajammum har samme eflekt og gyldighed som vudu eller ghusl, for den der ikkc har vand, eller som på grund af sygdom ikke kan tåle en afvaskning, indtil disse to betingelser ikke længere er til stede.

Fremgangsmåden er følgende: