Meningen Med Islam

Alle religionerne i verden her fået deres navn efter deres stifter, eller efter den nation, i hvilken den blev til. Det gælder f.eks for kristendommens vedkommende, der sager sit navn efter profeten Jesus Kristus, for buddismens der her fået navn efter Gatama Buddha, Zoroastrianismen, der her sit navn fra stifteren Zoroaster, og hvad jøderne angår, så er det en stamme ved navn Judah bosat i den landsdel der hed Judæa (Palæstina). Det samme forhold gør sig gældende med alle andre religioner, undtaget er kun Islam, der nyder den udsøgte ære ikke at være associeret med nogen særlig person, eller geografisk relation. Der er heller ikke tale om nogen form for menneskeligt påfund hvad angår Islam, for Islam er en universal religion, og det er Islams mål at skabe og kultivere egenskaberne hos mennesket, som kan kaldes "Islam".

Islam er rent faktisk en egenskabelig titel. Enhver der her den egenskab som Islam står for, uanset hvilket samfund, race eller gruppering vedkommende tilhører, er en muslim. I henhold til al-Qur'an (ofte kaldet koranen, der er muslimernes hellige bog) her der blandt al le folkeslag og i alle tidsaldre været gode og retskafne mennesker, der besad denne egenskab. Alle disse mennesker var muslimer i ordets egentlige betydning.

Tilbage

Enhver kan se at vi lever i et velordnet univers, hvor alle ting er brevet gives sted og mening. Månen, stjernerne samt alle de himmellegemer er sammenknyttet i et storslået system. De følger uforanderlige love, der gør selv den mindste unøjagtighed i deres løbebane utænkelig, og på samme måde forholder det sig med alle ting i denne verden fra den allermindste elektron, til den mægtige stjernetåge, alt følger en lov, som er sat over det. Materie, energi og liv, er alle underkastede elementer der lever, dør, gror og ændres i henhold til de fastsatte lovregler for arten. Selv i den menneskelige verden er der lovregler fra naturens hånd. Menneskets fødsel, vækst og død og hele liv, reguleres af biologiske love. Mennesket modtager sin føde gennem naturens uforanderlige love. Alle kroppens organer, fra det mindste væv og til hjerne-og hjertefunktioner, regeres i henhold til love og regler der er fastsat for dem. I al korthed kan siges, at vores univers er et univers regeret af love nøje fastsat, og alting der følger efter, eller fungerer omkring disse love, er underkastet denne forudbestemte funktion.

Denne mægtige altgennemtrængende lov, der regerer over alt hvad der findes i universet, fra det mindste støvkorn til himlenes overvældende galaxer, er Guds lov. Det er universets Skaber og Regents lov. På samme måde som hele universet og hele skabningen adlyder Guds love, kan man egentlig sige, at det hele er i «Islam», fordi Islam ikke står for andet end princippet om at adlyde Gud, og at underkaste sig universets skaber. Solen, månen, jorden og alle de andre himmellegemer er således på en hvis måde muslimer, og det er også vandet, luften, varmen, stenene, træerne og dyrene, fordi de alle adlyder og underkaster sig Guds love. Selv en person der nægter at tro på Allahs eksistens, eller som tilbeder nogen anden end Ham, er faktisk nødsaget til at være muslim hvad angår hans fysiske eksistens, fordi hans legeme og hele liv, fra fødsel til død og opløsningen efter døden, alle lemmernes og organernes funktioner livet igennem, alt dette, er underkastet de guddommelige love og forordninger. Selv den tunge han har, en tunge der måske taler usandt og nedvurderer selv Gud, er underkastet den guddommelige lov på det fysiske plan, det er en muslim tunge. Tungen sammen med hjernen og det hoved som han så villigt bøjer for alt andet end den Gud han burde bøje det for, er født i Islam. Det samme gælder hjertet, der måske har følelser og viden, kærlighed og længsel, er per intuition muslim. Kun reglerne fra den guddommelige lov regerer i universet, og alt adlyder disse befalinger.

Lad os nu undersøge disse ting fra en anden synsvinkel. Mennesket er således indrettet, at der findes to former for aktiviteter fra dets side. På den ene side er mennesket i et område hvor han er totalt omringet af de fysiske guddommelige love. Som de andre arter er mennesket fuldstændig omslynget af de fysiske love, og kan slet ikke undslippe deres herredømme over ham, men der er et andet område, et område hvor han har andre funktioner. Mennesket er blevet givet intellekt og begrundelse for tanke og handling. Mennesket kan forme meninger og mennesket kan vælge og bedømme på forskellig måde. Mennesket er frit stillet og kan vælge en hvilken som helst livsform det måtte ønske. Enhver religion eller ideologi står åben for ham. Han kan forme sin egen adfærd, eller han kan acceptere den andre har formet før ham selv. Modsat andre skabninger er han blevet givet frihed hvad angår tanke, valg og handling. Kort sagt, mennesket er blevet givet sin frie vilje.

Disse to aspekter sam-eksisterer side om side i menneskets tilværelse. I den første række er han født som muslim, uforanderligt følgende Guds love, tvunget til at forblive hvad han nu er. I anden række har han friheden til at vælge at blive muslim, eller at lade være. Det bliver således menneskets evne til at udøve denne valgfrihed, der placerer mennesket i en ud af to grupper - troende/ikke-troende. Et individ der vælger at vedkende sig sin Skaber, accepterer Ham som sin virkelige Herre, ærligt og ikke modstridende, accepterer den guddommelige lov, og følger dens regler. En sådan person har opnået fuldkommenhed hvad hans Islam angår, fordi han har besluttet sig for lydighed på et område hvor han havde valgets frihed. Han er perfekt som muslim; hans accept o g underkastelse under Allahs vilje er Islam, og intet andet end Islam.

Dette at mennesket har underkastet sig Ham, som han allerede ubevidst adlød, er nu blevet til en bevidst lydighed, hvor det før var en tvungen og ufrivillig lydighed. Hans virkelighed er nu blevet øget i bevidstheden, fordi han har vedkendt sig Den der fra begyndelsen gav ham kraften og evnen til at lære og vide. Nu er hans årsag og dømmekraft i balance, fordi han har valgt at adlyde, den der gav ham evnen til at tænke og bedømme. Nu er hans tunge blevet sandfærdig, fordi den udtrykker troen på Herren, der gav den evnen til at tale. Nu er hele personens eksistens en legemliggørelse af sandhed på alle livets områder, for han adlyder både frivilligt og ufrivilligt de guddommelige love, Universets Herres love. Nu er han i fred med hele universet, fordi han tilbeder den samme som hele det samlede univers tilbeder. En sådan person er Guds viceregent på jorden. Hele verden er for ham, og han er til for Gud.

Kufr betyder egentlig «at dække noget til» eller at «skjule». Det menneske der fornægter Gud er en kafir, fordi han skjuler det der er lagt åbent i hans intuition og hele naturlige oprindelse - som balsameret i hans sjæl. Menneskets sande natur er nemlig per instinkt imprægneret med Islam. Alle legemsfunktionerne adlyder instinktivt. Hver en eksisterende partikel, hvad enten den er levende eller død, adlyder og fungerer i henhold til Islam, og fuldfører det den er blevet sat til at fuldføre. Det er kun en sådan persons vision, der er blevet utydelig, hans intellekt er blevet tåget, og han evner ikke at se tydeligt, hvad der er klart. Hans egen natur og oprindelse er blevet tildækket for hans øjne, og han tænker og handler til trods for disse ting. Virkeligheden bliver fremmedgjort for ham, og han famler sig frem i mørket. Sådan er kufr's natur.

Kufr er mere en form for uvidenhed, om ikke det er uvidenheden selv. Hvilken uvidenhed kan være større end den det er, ikke at kende Gud, Skaberen, universets Herre? Mennesket observerer naturens panorama, det uafbrudte, evigt foranderlige design, manifesteret i alle skabelsens facetter. Mennesket observerer denne kæmpe maskine, uden at vide noget som helst om dens konstruktør og direktør. Mennesket ved hvilken vidunderlig mekanisme hans krop er, uden at evne erkendelsen af den Kraft der bragte det til verden, ingeniøren der designede og konstruerede det, Skaberen der skabte dette uforlignelige væsen ud af livløst materiale som: carbon, calcium, sodium, vand og lignende. Mennesket er vidne til en storslået universal plan, men forfejler at se Planlæggeren bag den. Mennesket ser storslået skønhed og harmoni i universet, men ser dog ikke dets Skaber. Hvordan skulle et menneske der har lukket øjnene overfor virkeligheden kunne nå frem til rette bestemmelsessted? Det vil ikke lykkes for en sådan person at finde nøglen til virkeligheden. Den rette vej vil forblive lukket for ham, uanset hvad han så end måtte nå frem til gennem videnskab eller kunst. Han vil aldrig kunne nå frem til sandhed eller visdom, men vil forblive famlende i uvidenhedens mørke.

Vi har set at alt hvad der forefindes i universet adlyder Gud, Skaberen. At adlyde og leve i henhold til Hans vilje og lov, (eller for at sige det mere direkte) at være muslim, er indbygget i tingenes natur. Gud har givet mennesket magt over disse ting, men det er absolut nødvendigt at mennesket anvender tingene for at tilfredsstille Guds ønsker (vilje), og ikke omvendt. Enhver der modsætter sig Gud, og forfalder til kufr, begår den højeste form for uretfærdighed, fordi han anvender styrken i sind og krop mod naturens orden, og bliver til en statist i et oprørsk drama mod naturen, i trodsighed. Han bukker sit hoved for falske end den Guddommelige, og derved fostrer han kærlighed, afhængighed og frygt for andre guddomme, til trods for at alle instinkter viser vej for hans organer i en anden retning. Han anvender sin egen kraft, over de ting han magter og har autoritet over, modsat den guddommelige vilje, og derigennem har han etableret et tyrannisk mønster.

Kufr er ikke blot tyranni; det er tillige oprør, utaknemmelighed og fjendtlighed. I det hele taget, hvad er mennesket? Hvor kommer menneskets magt og autoritet fra? Har mennesket skabt sit eget sind, hjerte, sjæl og legemsdele? Har Gud ikke skabt alle hans energier i tjeneste for menneskeheden? Hvis de er skabt af Gud og Ham alene, hvem tilhører deres tjeneste så? Alle disse gudsskabte ting tilhører Gud, og Gud alene, Han er Skaberen, Mesteren og den Overordnede. Den der handler mod dette forhold, er intet andet end en oprører, der søsætter sit hjerte mod Gud og styrer sin hjerne og samtlige fakulteter mod Hans overlegne Vilje.

Hvis en tjener forråder sin mester og herre, vil han blive, afsat som værende troløs. Hvis det drejer som om en officer, utro mod staten, bliver han dømt som landsforræder. Er det en anden person der snyder dig, vil du utvivlsomt ikke stå tilbage for at kalde ham utaknemmelig. Ingen af disse handlinger kan tilnærmelsesvis sammenlignes med det at begå kufr. Alt hvad mennesket ejer og har er til tjeneste for resten af menneskeheden. For andre mennesker, og det er en gave fra Gud. Den største pligt mennesket har her på jorden, er pligten overfor sine forældre. Men hvem er det, der har sået kærligheden til børnene i forældrenes hjerter? Hvem har fyldt moderen med følelsen for at føde, opfostre og tage vare på sine børn? Hvem inspirerer forældrene til at føle for deres børn, samt at bruge midler og værdier på deres velbefindende? Blot en lille reflektion over disse ting vil klart vise, at Gud er menneskehedens største velgører, Han er Skaberen, Herren, Forsyneren og Opretholderen, tillige med Kongen og den Ophøjede. Så hvor kan vi finde en større forrådelse, utaknemmelighed og oprørskhed end i kufr? Da det er gennem kufr at mennesket forråder og trodser sin virkelige Herre og Foresatte. Tro endelig ikke at mennesket kan gøre den mindste skade overfor Skaberen gennem sit kufr. En ubetydelig lille plet på en bolds overflade, hvad er d et at sammenligne med hele det s am lede univers' sammensætning? Hvilken skade kan en lille plet gøre Universets Herre? Han er den Regerende over alt, ubegrænset og så vidtrækkende at vi endnu ikke har nået til grænserne for universet, selv med de mest avancerede midler til rådighed i dag. Hvilken ubegribelig magt har Han der styrer himmelgemerne ikke? Jorden solen, månen og stjernerne hvirvler rundt og adlyder Hans iscenesættelse, som var de blot små kugler. Findes der nogen større værdibesidder end Han, der er det samlede univers' Herre? Det er Ham der forsyner skabningerne og ingen forsyner Ham. Menneskeligt oprør mod Ham betyder intet, mennesket skader kun sig selv, og varsler sin egen tilintetgørelse ved at trodse denne Mægtige Herre, i vanære, i ruin.

De uforanderlige konsekvenser af en oprørsk handlemåde overfor Gud, og fornægtelsen af virkeligheden med alle dens implikationer, er at fejle overfor livets idealer. Et menneske med en sådan holdning, vil aldrig finde frem til sand viden og vision, for viden der forfejler at åbenbare sin Skaber, kan ikke åbenbare nogen sandhed. Et menneske af denne slags kan ikke andet end løbe af sporet både hvad intellekt og årsag angår, for årsager der forfejler sin Skaber vil ikke kunne oplyse livets vej.

Et menneske af denne oprørske slags, vil kun møde nederlag igennem hele livet, både hans moral, forretningsmæssige - og sociale liv, vil forblive skuffende for ham, kampen til opretholdelse af livet, samt familielivet, vil lide under dette forhold. Han selv vil komme til at sprede forvirring og uorden omkring sig, og han vil måske også komme til at sprede blodsudgydelser og yde vold mod andre menneskers rettigheder, og generelt handle destruktivt.

Perverterede tanker og ambitioner, hans utydelige syn og uordnede værdiskala og onde handlinger, vil gøre hans liv til bitterhed for ham selv og for hans omgivelse. Det er mennesker af denne beskrevne slags, der er en trussel mod fred på jorden. Idet kommende liv vil han blive skyldig i manglen på hensyn overfor naturen. Hvert organ - hjerne, næse, øjne hænder og fødder - vil bebrejde hans uretfærdige beordren af dem. Hvert et fiber i hans krop vil fornægte vedkommende person overfor Gud, der er selve Retfærdigheden, og han vil blive tildelt den straf fra Gud han fortjener. Dette er i korthed den lidet glorværdige konsekvens af kufr. Det fører til en blindgyde fuld af fejltagelser både i dette, og i det næste liv.

I verden omkring dig, og i dit eget lille kongerige, der er dig selv, vil du kunne finde utallige manifestationer af den guddommelige kraft. Det umådelig store univers der uafbrudt arbejder med umålelig præcision, i henhold til en lov der ikke står til at ændre, er i sig selv et vidne for Designeren, Skaberen og Bestyreren den Almægtige med ubegrænset magt, viden og ressourcer; et væsen af perfekt visdom. Intet i universet tør trodse Ham, og dette element findes fra naturens hånd i mennesket, lige som det findes i alle andre væsener og ting i dette univers.

Foruden menneskets evne til at forøge sin viden, tanke, reflektion og skelnen mellem godt og ondt, har Gud givet mennesket en vis frihed til at vælge sine egne handlinger. Det er i denne frihed at den store prøvelse for mennesket ligger, Gud kunne med lethed have tvunget os mennesker til at adlyde, men i denne tvang ville selve prøvelsens element være tabt. Hvis f.eks en eksamensopgaves svar på forhånd var påtvunget dig, hvad nytte ville hele eksaminationen da være til? Den sande værdi af dit svar er der kun, hvis du har friheden til selv at svare frit, i henhold til din egen viden og forståelse. Hvis dit svar er korrekt, vil du få succes, er svaret forkert, vil det blokere dine fortsatte fremskridt. Menneskets situation er meget lig den beskrevne. Gud har givet frihed hvad angår vilje og handling, så mennesket selv kan vælge hvad indstilling han måtte ønske i livet og finde passende til sin situation - Islam eller Kufr.

Gennem den rigtige anvendelse af sin viden, genkender mennesket sin Skaber og opnår troen på Ham, til trods for at vi ikke er tvunget til at gøre det, og vælger derigennem at gå med Ham i lydighed. Gennem denne vej forstår mennesket sin egen natur, og naturens egen virkelighed. Gennem rigtig anvendelse af intellektet opnår dette menneske at bestå prøvelsen. Øjnene ser virkeligheden som den er, ørerne hører sandheden, og intellektet former de rigtige meninger. Hjertet og sjælen er sat ind på at finde den rette vej, som han selv har valgt. Han ser nu sandheden og følger den og virkeligheden. Med glæde underkaster han sig sin Herre, det er både intelligent, og pligtopfyldende således at vælge lys over mørke. Gennem sin opførsel har han bevist, at han ikke kun er en søgende efter sandheden, men tillige en der tilbeder. Et sådant menneske er på den rette vej, og han er dømt til at opnå succes i denne verden og i den kommende.

En mand af denne slags vil altid vælge den rette vej inden for alle videnskaber og andre handlingsområder. Mennesket der kender Gud og alle Hans egenskaber, vil også kende den ultimative oprindelse og afslutning. Dette menneske vil aldrig gå af sporet, og han vil nå frem til sit bestemmelsessted på livsrejsen. Han vil reflektere over universets hemmeligheder, og han vil søge at løse naturens mysterier, men aldrig vil han forbløffes og falde i tvivl og skepsis. Hans vej er oplyst af guddommelig vision, og hvert et skridt han tager, er i den rette retning. Indenfor videnskaberne vil han søge at lære om naturen, og afdække skjulte skatte for menneskehedens bedste. Han vil gøre sit yderste for at udforske alle muligheder indenfor sine kræfters- og videns rækkevidde, til fordel for livsbetingelserne på denne jord og dens beboere, og tillige i himlen for menneskehedens skyld.

For hvert et skridt på vejen i hans søgen, vil hans guds- bevidsthed redde ham fra destruktiv og ond handling, og misbrug af videnskabelige metoder. Han vil aldrig se sig selv som mestrende disse ting alene, aldrig prale med sin viden, eller mesteren af naturens elementer, hvorved han ville guddommeliggøre sig selv og fostre ambitioner i retning af at underlægge sig verden og dens mennesker til egen fordel, hvadenten det skulle være gennem korrekte midler eller ved svindel. En sådan indstilling af revolte og overvindelse kan aldrig blive til ved en muslim videnskabsmands bord - kun en kafir videnskabsmand kan forfalde til sådanne illusioner, og underkaste dem misbrug hvorved hele den menneskelige race bliver sat i fare for destruktion eller total opløsning.

På den anden side vil en muslim videnskabsmand opføre sig helt anderledes. Den dybere indsigt han har fået i videnskabens verden, vil give ham en dybere tro på Gud. Han vil bøje sit hoved i taknemmelighed til Gud, og hans følelser vil følge, da hans Herre har velsignet ham med større magt og autoritet, følgelig må han tage bedre vare på sig selv og hele menneskehedens situation. I stedet for arrogance vil der være ydmyghed tilstede. I stedet for magtrus, vil der være en stærk følelse af at skulle tjene menneskeheden. Hans frihed vil ikke være en frihed uden tømmer, hans bevægelser vil være i et seletøj bestående af moral og guddommelig åbenbaring. På denne måde vil videnskaben i hans hænder blive til et agentur for menneskehedens fortsættelse og fremskridt, i stedet for dens destruktion og ødelæggelse. Det er på denne måde han vil søge at udtrykke sin taknemmelighed overfor Herren, der har velsignet ham med alle disse gaver.

På samme måde vil det foregå indenfor historieforskning, økonomi og politik, lovgivning og alle andre former for kunst og videnskab. En muslim vil aldrig på nogen måde være tilbagestående i forhold til en kafir, når det drejer sig om at forske og stræbe, med forskellige synsvinkler vil deres valg af handling blive forskellige, fordi en muslim hele tiden vil sammenholde sine forskningsresultater med det korrekte perspektiv, for at søge til den ultimativt korrekte konklusion.

Indenfor politik vil hans eneste mål være at stræbe efter løsninger der vil kunne sikre freden, retfærdigheden og gensidig forståelse og udveksling mellem mennesker og nationer, som brødre og søstre der gensidigt respekterer hverandre. En atmosfære hvor slaveri og udnyttelse ikke er mulig. Individets sikkerhed vil være i højsædet, og statens magt vil være at regne for en hellig troskabspagt overfor Gud, anvendt som en almindelig godhed der kommer alle i samfundet til gode. Hvad angår lovgivningsarbejdet, så vil en muslim i denne position stræbe efter en oprigtig udformning af regler, der vil kunne sikre retfærdighed og beskyttelse af alle samfundsborgernes rettigheder, og i særdeleshed de svage borgeres. Det vil være hans pligt at se til at alle får hvad der er retmæssigt deres, uden uretfærdig undertrykkelse af nogen. Han vil selv respektere loven, og han vil få andre til at respektere den, og det vil være hans opgave at se den blive administreret på passende vis.

En muslims liv vil altid være fyldt med guddommelighed, fromhed, retfærdighed og sandhed. Han vil leve med den overbevisning at Gud alene er Herskeren over alle. Alt hvad vi hver især ejer, er en gave til os fra Gud, de magtbeføjelser nogen af os er blevet givet er en tillidserklæring fra Gud, den frihed vi nyder skal ikke bruges på en hvilken som helst måde, det er i vores egen interesse at vi anvender disse ting i henhold til Guds vilje. En sand muslim vil uafbrudt have i sin bevidsthed, at vi skal vende tilbage til vores Herre, og der skal vi aflægge regnskab for vort hele liv. Denne ansvarsfølelse overfor Gud, vil altid være indprented i en muslims sind, og han vil ikke kunne opføre sig uansvarligt.

Tænk på den moralske fortræffelighed når et menneske lever med en mentalitet som denne. Et sådant menneskes liv vil være fyldt med renhed, fromhed, kærlighed og selvopofrelse. Et sådant menneske er en velsignelse for menneskeheden. Tænkningen hos et sådant menneske vil ikke være forurenet med onde tanker og perverterede ambitioner. Han vil afstå fra at høre ondt, se ondt og udføre ond gerning. Han vil tage vare på sin tunge, og undgå løgn. Han vil tjene til livets ophold, på ærlig og redelig vis, og han vil hellere sulte, end spise fødevarer der er anskaffet på uhæderlig vis, eller gennem udnyttelse af andre. Han vil aldrig tage del i nogen form for undertrykkelse af menneskers liv eller ære. Han vil aldrig tage til handlinger, der kan skade en medborger, uanset hvilken nød han måtte kunne afværge derved. Et sådant menneske vil være legemliggørelsen af godhed og værdighed, og han vil beskytte rettigheder og sandhed når som helst, selv med sit liv som indsats. Et sådant menneske vil være en magtfaktor man kan regne med. for han er sikker på at opnå succes.

En menneske med de beskrevne egenskaber vil altid blive æret og respekteret. Hvordan skulle ydmygelse nogen sinde kunne komme på besøg hos en person, der ikke bøjer sit hoved i støvet for nogen anden end Gud selv? Ingen kan være mere magtfuld og værdig end den Guddommelige, universets Hersker. Muslimen frygter kun Ham, og han beder kun om velsignelser fra Ham. Hvilken kraft skulle kunne få ham til af bøje af fra denne vej, Hvilke værdier vil kunne købe hans tro? Hvil kan magt vil kunne omforme hans bevidsthed? Hvilken magt kan få ham til at opføre sig på en måde han ikke selv ønsker?

En person som den her beskrevne vil være den rigeste, ingen i verden kan være rigere end ham, for han vil leve et liv fuld af tilfredshed og tilstrækkelighed. Han vil være uafhængig, og der vil ikke være plads til overdreven sensualitet, overforbrug eller grådighed. Han vil være tilfreds, og have tilstrækkeligt i alt hvad han erhverver sig gennem ærlig og redelig transaktion. Uanset hvor megen ejendom og værdi der ville blive stablet op foran ham, vil det ikke få ham så meget som til at skele til det. Han vil være i besiddelse af fred og tilfredshed i hjertet, og hvilken værdi kan være større end denne?

Et menneske af denne kaliber, vil være det mest populære og ærede menneske i sin omgangskreds, og ingen vil kunne være mere elskelig end ham, fordi han lever et liv i gavmildhed og hensynstagen til alle. Hans ærlighed over for alle, hans udførelse af pligter på den bedste måde, hans stræben efter at være til andres tjeneste, alle disse ting vil på naturlig måde drage folks hjerter til ham.

Ingen kan være mere troværdig end ham der lever efter disse principper, fordi hans retskaffenhed bunder i overbevisningen om Guds evige tilstedeværelse og aktive deltagelse overalt, derfor hans ligefremme og ærlige måde at handle på. Ord kan ikke beskrive hans egenskaber, ingen vil tvivle på en sådan persons ord, og en sådan person er med en livskarakter, som vi kun kan kalde «muslim».

Efter at have levet et ærefuldt og respektabelt liv her på jorden, vil mennesket returnere til Skaberen, der vil velsigne ham med velsignelser for de pligter han har udført under det jordiske ophold, den beskrevne person vil retunere og modtage sin belønning i triumf, og prøven vil være bestået. Han var succesfuld i dette liv, og i det næste vil han leve i evig fred, glæde og velsignelse.

Dette er Islam, menneskets sande religion, religionen der ikke er sat i forbindelse med nogen person, folk, sted eller tid. Det er naturens vej, og menneskets religion. I enhver tidsalder, i ethvert land, altid - har alle gudselskende og gudserkendende og sandhedselskende mennesker har levet et sådant liv, i denne religion. De var alle muslimer, uanset om de kaldte sig sådan eller ej. Uanset hvad navnet var. det var tegn på Islam, og intet andet end Islam