DIN OG SHARIA

DIN OG SHARIA

Indtil nu har vi taget os af din, eller tro. Nu kommer vi til en diskussion der gælder profeten Muhammads Sharia (fred være med ham). Men lad os først helt klarlægge forskellen mellem din og Sharia.

Tilbage

FORSKELLEN MELLEM DIN OG SHARIA

I det foregående kapitel fortalte vi om hvordan de tidligere profeter alle prædikede Islam. Det vil sige troen på Gud med alle Hans egenskaber, troen på dommedag, troen på profeterne og bøgerne sendt fra Gud; de fortalte folk at de skulle leve et liv i Lydighed og underkastelse under deres Herre. Dette er, hvad der kendetegner din, og det var den almindelige lære hos alle profeterne.

Adskilt fra denne Din, er der en Sharia, en detaljeret norm for adfærd, der omfatter måden i tilbedning, moralsk standard i livet samt lovgivning for det der tillades, og det der påbydes, en lov der skelner mellem godt og ondt / rigtigt og forkert. En sådan lov har undergået forandringer fra tid til anden. Til trods for at alle profeterne havde den samme Din, bragte de med sig forskelligheder i Sharia tilpasset deres tid og folks behov. Denne proces sluttede med profeten Muhammad (fred være med ham), den sidste profet der bragte den endelige livsformel. Den formel der vil være tilrådighed for hele menneskeheden til tidernes afslutning. Din har ikke undergået nogen forandring, men alle de tidligere Sharia'er er er skiftet ud med den omfattende Sharia fra Muhammad (fred være med ham), det er et klimaks i den store proces i menneskenes træning, der startet i tidernes morgen blandt de første mennesker.

Tilbage

KILDEN TIL SHARIA

Når det drejer sig om Sharia fra Muhammad (fred være med ham), så tager vi fra to kilder. Fra Qur’an og Hadith. Qur’an er den guddommelige åbenbaring, hvert eneste ord er fra Allah. Hadis derimod er en samling af instruktioner givet af profeten. De er fra hukommelse, af dem der vær sammen med ham, videregivet til andre af dem der var de første vidner til profetens adfærd og udtalelser. Senere hen blev disse udtalelser sorteret og samlet af meget ansvarlige mænd, og de blev arrangeret i bogform under navne efter dem der samlede dem: Malik, Bukhari; Muslim, Tirmidhi, Abu Dawud, Nasai og Ibn Maja. Disse regnes for at være de mest autentiske.

Tilbage

FIQH

En detaljeret lovgivning udledt af Qura’n og Hadith, der dækker de myriader af problemer, der rejser sig i løbet af menneskets liv, er blevet formuleret af nogle af fortidens mest fremtrædende personligheder. Muslimerne burde altid forblive taknemmelige overfor disse mennesker, der i lærdom og vision, viede deres liv til at opnå herredømme over Qur’an og Hadith, og som gjorde det let for enhver muslim at forme sit dagligliv, i henhold til det der kræves af ham ifølge Sharia. Det er på grund af disse menneskers slid, at muslimer over hele verden med lethed kan følge Sharia, til trods for at deres lærdom slet ikke står mål, med det der ville være nødvendigt for dem, hvis de selv skulle udlede og tolke fra Qur’an og Hadith.

Til trods for at der var mange religiøse ledere der i begyndelsen påtog sig dette vanskelige arbejde, er der kun fire hovedskoler tilbage, og de er:

Fiqh - Hanafi: Dette er Fiqh samlet af Abu Hanifa Nu'man Bin Thabit, assisteret af Abu Yusuf Muhammad Zufar og andre. De havde alle stor religiøs baggrund. Denne skole er kaldt Hanafi- skolen. (Abu Hanifa døde: 150 h/767 A.D.)
Fiqh-Maliki: Denne Fiqh er samlet af Malik Ibn Anas Asbahi.(Malik Ibn Anas døde: 179 h / 798 A.D.)
Fiqh-Shafii: Denne Fiqh er samlet af Muhammad Bin Idris al-Shafii. (Shafii døde: 240 h/854 A.D.)
Fiqh-Hanbali: Denne Fiqh er samlet af Ahmad Ibn Hanbal. (Hanbal døde: 241 h/855 A.D.)

Alle disse nævnte skoler havde fundet deres afsluttende form indenfor en tidsperiode af to hundrede år fra profetens tid. Forskellene der fremkommer indenfor de forskellige skoler er det naturlige udfald af, at sandheden kan ses fra flere sider. Når forskellige personer påtager sig at tolke en bestemt begivenhed, så når de frem til forskellige forklaringer, set i deres eget lys, hvilket giver disse forskellige skoler den autenticitet som bliver sat i forbindelse med dem, sammen med den ulastelige status skolernes grundlæggere havde, og den metode de anvendte. Det er derfor muslimer, uanset hvilken skole de tilhører, altid anser alle de fire skoler for at være korrekte og sandfærdige. Dette til trods, kan man normalt kun følge en af dem i sit liv (der er undtagelser fra dette f.eks. med en gruppe der kalder sig «ahle-hadith>> eller «wahabitter>>, som siger at de selv kan udlede direkte fra Qur’an og Hadith, og hvis det kniber med noget bestemt, kan de følge en af skolernes 1øsninger på det bestemte område).

Tilbage

TASSAWWUF

Fiqh omhandler den synlige fremtræden, opfyldelsen af bogstavet i teksten, hvad angår det der tager sig af ånden i udførelsen, kaldes det tassawwuf. Eksempelvis når vi fremsiger bønnen, så er det et spørgsmål om Fiqh, når vi ser på opfyldelsen af de ydre former som f.eks. afvaskningen, retningen mod kaba'en i Mekka, det rette tidspunkt og rette antal af raka" Tassawwuf derimod, vil dømme vores bøn ved den koncentration, nærhed og effekt på vores moral og manerer. En ibadah uden ånd, til trods for sin korrekte udførelse er som en person der ser mægtig godt ud, men som karaktermæssigt er tilbagestående, og en ibadah fuld af ånd, men uden den korrekte udførelsesritual, er som en person med nobel karakter, men deform af udseende.

Ovenstående eksempel viser forskellen mellem Fiqh og tassawwuf. Men det er muslimernes uheld, at de sank i viden og karakter gennem tiderne, og kom under dominans fra de dominerende nationers vildledte filosofier, hvorved de kom så galt afsted, at de til tider kom til at lappe på Islam med perverterede dogmer.

De kom f.eks. til at forurene kilden til islams tassawwuf med absurditeter, der på ingen måde kunne retfærdiggøres på baggrund af Qur’an og Hadith. Det skete gradvist at en gruppe muslimer begyndte at føle sig hævet over Sharia. Disse mennesker er fuldstændig, uvidende om Islam, for Islam kan på ingen måde acceptere en tassawwuf der tager friheder overfor Sharia. Ingen sufi har ret til at overskride Sharias begrænsninger, eller tage let på de obligatoriske pligter så som daglige bønner, fasten, zakah eller hadj. Tassawwuf i den rette form, er en intens kærlighed til Allah og til profeten Muhammad (Guds fred være med ham), og en sådan kærlighed kræver en streng Lydighed overfor befalingerne i Guds bog og Hans profets sunnah. Enhver der skiller sig ud fra de guddommelige ordrer, fremsætter falske krav hvad angår kærligheden til Allah og Allahs sendebud.

Tilbage